Dagbog, 11/4 2001

Anne Marie - Vi ligger nu til kaj ved Ebeye, som er naboen til det amerikanske hovedkvarter for missiltests. Man ser tydeligt hele basen herfra, en sand skov af antenner, kæmpe hvide æggeformede radarer, mangekantede radarer ... og palmer! Her på Ebeye er der desværre ikke så mange palmer, men mennesker og huse overalt. Efter frokost gik jeg rundt på øen, og mens jeg stod og så ud over det brusende Stillehav hørte jeg nogen råbe "hello hello". To mænd sad i skyggen og drak øl, en meget god strategi da det var meget varmt, og den ene råbte "are you from the ship?". jeg gik nærmere og sagde ja det gjorde jeg, og han svarerede "yes, Greenpeace made a joke of the Americans last year," hvorefter vi grinede sammen, og han fortsatte "they are affraid now you are back." Sidste år lykkedes det to aktivister at komme uset hen til selve misilet få minutter før det blev affyret, og den historie kender åbenbart alle på øen. Jeg ved ikke, hvad det amerikanske militær mener om os, men årvågne er de ihvertfald. Da vi kom ind i Kwajalein atollens lagune, der er verdens største, var der en helikopter henover os som senere forsvandt i retning af basen. Og her til formiddag kom der en katamaran fra U.S. Navy forbi os ganske langsomt med en del kikkerter rettet mod Rainbow Warrior. Vi har i dag og de næste tre dage åben båd, og der skal nok komme rigtig mange.