|
Dagbog, 12/4
2001
Thomas - På vej hertil holdt vi et badestop. En supergod ide', som kaptajnen
har gjort hver dag når vejret har tilladt det. Vi tager sejlene ned ved
femtiden, og så hopper alle der har lyst en tur i Stillehavet, og får
rørt sig. Man har brug for motion, når 22 mennesker skal være sammen på
55 meter, og vandet er dejligt varmt. Bølgerne er specielle, da de er
lange og man bliver ligesom løftet op og ned, mens man svømmer. Der er
to på badevagt i de 15 minutter vi svømmer eller hopper i vandet på hovedet
fra skibet (i forskellige skønhedsgrader). Min haj-fobi er under kontrol,
men så svømmede jeg lige ind i en brandmand, en lille blå sag med blå-hvide
stribede tråde, som brændte mine arme. Det svier som brændenæller eller
værre, men da man kan ikke rigtig kan se noget, er det svært at pive.
Straks kom der historier på bordet om, hvor meget de andre havde været
viklet ind i brandmænd, og inden vi havde mavekrampe af grin, var det
hele båden der var viklet ind.
|