|
Dagbog, 12/5
2001
En håndskreven besked bliver bragt ud af fængslet lørdag den 12/5:
Hej Mads
Jeg lever. Og det gør Mike også. Men nu er vi i et rigtigt fængsel.
Efter 5 dage i fængsel på Ebeye blev vi i dag flyttet til Majuro. Ebeye
var ok, men en utrolig beskidt celle.
De andre indsatte i Ebeye, var mest fulde mænd som fik lov til at overnatte
i vores nabo celle, uden tøj på. De flest af dem prøvede på selvmord før
de faldt om. Man kan næsten forstå dem, Ebeye er så trist at det gør ondt.
Nå, men på Ebeye, fik vi mange besøg om dagen. Folk kom med blomster,
og sagde tak fordi der var nogen som turde stå op imod basen. Vores
dommer var fra USA og det var alle andre i retslokalet også bortset fra
sekretæren på trods af det teknisk set er en Marshall domstol.
En uges fængsel for at deltage i en fredelig ikke-voldelig protest
på en strand, i ganske få minutter virker måske lidt voldsomt. Ikke engang
de Greenpeace aktivister der, lige som os, foldede et banner ud midt på
den himmelske fredsplads i Beijing fik så hård en straf som os. Amerikanernes
megen snak om ytringsfrihed skal tydeligvis tages med et gran salt. Men
vi overlevede Ebeye. Sulten er jeg dog, der er ikke så meget at spise
ud over ris og friture stegt kylling (som jeg har mistænkt for at være
hund!)
Nu sidder jeg her i min nye celle sammen med 2 piger fra Kina. De prøvede
at rejse ind på falsk pas. De har nu været her 182 dage og har et helt
år endnu. Det eneste de vil er, at rejse hjem til Kina. Jeg er godt nok
i fængsel men jeg føler mig ikke kriminel så det er ikke hårdt på den
måde, ingen dårlig samvittighed!!
Hvis Amerikanerne tror det her kan stoppe os i at protestere mod Star
Wars tager de fejl, de har kun pustet til ilden, specielt hos de lokale!!!
Om 40 min kommer der en gummi båd fra skibet med rigtig mad, mit første
rigtige måltid i 6 dage, Hurra. Ellers bruger jeg mest tiden på at lade
være med at tænke på hvor beskidt jeg er. Jeg har fået min biologi bog
ind i cellen i dag så jeg bruge tiden lidt fornuftigt på lidt skolearbejde.
Der er utroligt mange små dyr der bidder her inde, ubehageligt! Men nu
er ikke lang tid til friheden!
Om alt går vel er jeg ude på mandag.
Knus Anne Marie
|