Dagbog, 20/4 2001

Anne Marie:
Den sidste uges tid har jeg været kokke assistent her på RW. Kokken er flink og hun er vant til at lave mad til mange mennesker, så det er hyggeligt.

I de 3 uger vi har været væk fra Majuro har vi ikke kunne købe ind, så vi var løbet tør for næsten alt. Selvfølgelig har vi dåse mad hvis vi skulle sejle i lang tid, men det er ikke så vanvittigt spændende. Slet ikke for vegetarerne og dem er der en del af her på skibet.

I går kom vi til Majuro og vi skyndte os i land for at handle ind. De kan dyrke visse grøntsager her på atollen men æbler og den slags er importeret fra Hawaii, eller længer væk. Frisk mælk har de ikke, idet der ikke er nogle køer i 1000 miles omkreds. Hvis man ser på hvad de lokale spiser, er det ris og fisk, og friture stegt kød.

På Ebeye er det meget værre, og nu hvor vi er væk fra Ebeye har vi det bedre. Man kan blive rigtig deprimeret af sådan et sted fordi man føler man ikke kan gøre noget ved det. Måske også fordi man ved det aldrig vil blive bedre.... Da vi gik i land her på Majuro var det som om der er utroligt meget plads her. Altså virkelig meget plads! En underlig fornemmelse især fordi jeg kan huske da jeg først kom hertil, var det til at få klaustrofobi af fordi det var så småt her. Nu føles det derimod som om der er rigtigt meget plads. De lokale siger at det er utroligt hvad Ebye kan gøre ved folk.