Dagbog, 31/3 2001

Anne Marie - Vi holder stadig åbent skib dage her, og det går bedre og bedre. Selvom vi stadig skal nærmest slæbe Marshall-folkene ombord, da de er ret generte, så er de på den anden side heller ikke meget for at forlade skibet igen. De kommer igen og igen, og det bedste er, at de forstår vores budskab og er enige. Mine tæer er næsten helet, og havet ser stadig meget indbydende ud. I morges så vi en flok lysebrune søheste, og de var meget smukke med deres lange snuder. Vores affaldsspand med det organiske affald er blevet invaderet af mider, så vi måtte tømme den ud over siden. To minutter senere var der fyldt med fisk, som spiste mider hele formiddagen. I går var der en senator fra Rongolap (alle beboerne lever i eksil på de andre øer) ombord på skibet for at tale om situationen både angående de radioaktive niveauer og Star Wars projektet. Mens den kvindelige senator er på besøg er også to mandlige "turister" ombord, og de får taget en masse video undervejs. Det viser sig, at den ene i virkeligheden er sikkerhedschef på den amerikanske Kwajalein-base på Meck Island, hvor testaffyringen skal finde sted! Han blev genkendt af senatoren, der drillende beder ham om at identificere sig. I dag kom han igen og tog flere billeder. Verden er skør, for samtidig fik vi leveret 10 kasser Corona øl med venlige hilsner fra den amerikanske ambassadør. Gad vide om de har puttet noget i flaskerne? Vi er her jo netop for at protestere mod hans regerings Star Wars planerne, og om så han havde givet os et par bryggerier og frihedsgudinden, så ville det ikke ændre en tøddel: Rainbow Warrior bliver her i så lang tid, det er nødvendig for at protestere, oplyse og aktivt prøve at stoppe Star Wars!

Thomas - Der har været mange skolelærere ombord på skibet, og da jeg selv er skolelærer hjemme i Danmark, var der naturligt, at jeg fik snakket en del med dem. De er stort set alle amerikanere, som enten er her for at tjene penge eller for at undervise og missionere. Og skolesystemet er desværre ikke særligt velfungerende her fortæller lærerne mig samstemmende. Eleverne kommer ikke tilbage efter frokost, og det gør bland andet at mindre end en procent af high school eleverne fra den statslige skole tager på college (der er desuden tre 3 private high schools her). Faktisk fik halvdelen af pigerne i 12 klasse (3. g) et barn i løbet af året, fortæller en frustreret lærer og ser opgivende op mod himlen, som er blå og smuk. Jeg skal på mandag ud til flere klasser og tale om forskellige emner. Nogle lærere vil gerne have, at jeg fortæller om drivhuseffekten, da eleverne går meget op i den problematik. Da øernes højeste punkt som nævnt er en bro på fire meter, så er truslen om global opvarmning og højere vandstand naturligvis meget påtrængende her. Andre lærere vil gerne have, at eleverne lærer noget om amerikanernes atomprøvesprængninger ved Bikini-atollen i 1940'erne og 1950'erne. Greenpeace fragtede i 1985 omkring 300 beboere fra Rongolap i sikkerhed væk fra den radioaktive ø, som det amerikanske militær fejlagtisk påstod var sikkert at opholde sig og leve på.