Dagbog 4/4 2001

Thomas - Det tog lange fem minutter at få ankerkæden op. Jeg stod og trykkede med pegefingeren på den grønne knap på ankerspillet, og det knagede og skramlede mens kæden langsomt men sikkert kørte gennem spillet og ned i ankerkæderummet. Styrmanden hang ud over siden, og gav signal til kaptajnen om at sætte sejl. Først blev forsejlet sat op, et 20 meter højt trekantet blåt og hvidt sejl, og siden de to hovedsejl samt agtersejlet. Selvom jeg har sejlet meget, og har set masser af billeder og film af Rainbow Warrior, så gibber det i én når de enorme blåhvide sejl står helt udspændt, og vi sejler med seks knobs fart forbi atollens små palmeøer af stor skønhed. Det er fantastisk at opleve mandskabets teamwork, og samtidig er Rainbow Warrior jo et symbol på en ukuelig optimisme. Det er en stor engerimængde, der bliver frigivet i handlingens optimisme fremfor tankens pesimisme. Den energi har drevet frivillige, støttemedlemmer og skiftende besætninger på Rainbow Warrior til det lange seje arbejde i miljøets og fredens tjenste - dag efter dag, verdenshav efter verdenshav, og kampagne efter kampagne. Tanker som disse flyver igennem hoved på én, når man indsnuser historien som skibet er ladet med, mens Majuro-atollen hastigt forsvinder i baggrunden. Vi er på vej mod Kwajalein-atollen hvor vi skal have åbent skib lige ved siden af den amerikanske hærs Star Wars hovedkvarter. Vi ved fra lokale Marshall-beboere, at amerikaner holder nøje øje med os, så vi er sikkert allerede ventet. Kokken havde lavet kinesisk mad i dag, og det var en stor nydelse. Anne Marie har været lidt søsyg, men er nu helt på toppen igen.