Dagbog 5/4 2001

Anne Marie - I går forlod vi Majuro, og satte sejl mod Likiap. Denne skude er godt nok lang, og med sine 600 m2 sejl, kan den godt nok gynge. Uha, men jeg var ikke den eneste, der havde kuller i maven. En søsygetablet og fem timers søvn, og så gik det væk. I morges blev jeg vækket af bølgerne, der gyngede mig frem og tilbage, skønt. Jeg føler mig ret splittet over at være her for aktivt at prøve at stoppe de komplet tåbelige Star Wars planer, samtidig med at det er så fantastisk spændende at være på skibet og de unikke naturoplevelser. Som i morges hvor jeg drak morgenkaffe på dækket, og så flyvefisk suse hen over vandet, og pludselig hopper en halv meter lang tunfisk op af vandet efter flyvefiskene i morgensolen.

Thomas - To af gummibadene er i vandet, og der er står generel træning på programmet hele dagen, mens Rainbow Warrior langsomt men sikkert på sejler mod den næste atoll, hvor amerikanerne har deres hovedbase. Alle prøver at sejle gummibådene op på siden af skibet og tage folk ombord og omvendt. Det er en svær øvelse, når bølgerne er 1-3 meter høje. Gummibådens snude skal lidt sidelæns og ligesom presses mod Rainbow Warrior, og samtidig skal farten afstemmes med skibet. Dernæst skal passageren springe over på skibet på toppen af bølgen uden at tabe øjenkontakten med føreren af gummibaaden. Det gaar fint for alle, og når man tænker på de gange i nordeuropæiske farvande, hvor det har været mørkt, koldt, blæsende med store bølger, og hvor man har haft overlevelsesdragt, redningsvest klatregrej, rygsæk med reb, udstyr og mad, så smiler man over, hvor behageligt operationen er i 28 graders varme med shorts, redningsvest, solbriller og bare tæer. Her til aften har folk søgt at overgå hinanden i guitarspil og sange - jeg er tilsyneladende den eneste umusikalske person ombord!