Relevante eksterne links

Læs referat af foredrag af Lisbeth Grønlund, Union of Concerned Scientists, om de tekniske vanskeligheder ved missilforsvar (pdf) fra marts 2001.

The World Policy Institute har udsendt tre rapporter om våbenindustriens lobbyvirksomhed i forhold til Star Wars og om snyd og korruption i testprogrammet. - 1 2 3

Du kan læse om prisen for Star Wars i rapporter fra Center for Defense Issues og Coalition to Reduce Nuclear Dangers.

Hvis du vil vide mere om USA's militære udnyttelse af rummet, så tjek Space Warfare Center, (pdf) der hører under USA's luftvåben eller industriens spacewar hjemmeside. En kritisk behandling af emnet finder på hjemmesiden for Global Network Against Weapons and Nuclear Power in Space.
STAR WARS OG VÅBENINDUSTRIEN

STOP STAR WARS BRIEFING, Greenpeace Norden, April 2001


Siden Reagan i 1983 lancerede den første udgave af Star Wars under betegnelsen Strategic Defense Initiative, har USA brugt mere end 70 milliarder dollars på udviklingen af forskellige anti-missilsystemer, men altså uden at opnå de store resultater. Hovedparten af pengene er gået til fire store amerikanske våbenfabrikanter - Lockheed-Martin, Boeing, TRW og Raytheon - som også står til at blive de store vindere, hvis Star Wars gennemføres. Selskaberne har anvendt store summer til lobbyvirksomhed og til støtte for republikanernes valgkampagne i håb om at få del i nye fede kontrakter. Prisen for Star Wars forventes nemlig at blive mellem 60 og 240 milliarder dollars. Firmaerne bag Star Wars testprogrammet er blevet beskyldt for både korruption og for at dække over manglende eller dårlige resultater.

Med valget af George Bush og Richard Cheney som USA's præsident og vicepræsident har våbenindustrien fået endnu større indflydelse i Washington end før. Cheney har tidligere siddet i bestyrelsen for TRW, og hans kone har indtil for nylig været bestyrelsesmedlem i Lockheed-Martin, der har tætte forbindelser til den nye republikanske administration. I 1998 blev USA's nye forsvarsminister Donald Rumsfeld tildelt den amerikanske forsvarslobbys "Keeper of the Flame" pris. Rumsfeld, der tidligere har været forsvarsminister i USA, er kendt som en arg modstander af nedrustningsaftaler såsom SALT II aftalen og aftalen om stop for atomprøvesprængninger. Rumsfeld er til gengæld en af de ivrigste fortalere for, at USA indleder en militarisering af rummet.