Relevante eksterne links Se BMDO Fact Sheets om den opgraderede Early Warning radar (pdf) henholdsvis X-band radaren. (pdf) Pressemeddelelser fra Landstinget og Hjemmestyret kan findes på Grønlands Hjemmestyre's hjemmeside, og du kan følge med i den grønlandske debat på KNR's hjemmeside. Inuit Circumpolar Conference er en af de få NGO-aktører i Grønland foruden partierne, der deltager i Star Wars debatten, og ICC har desuden principper for demilitarisering af Arktis på deres program. Center for Defense Information har i sin NMD rapport et udmærket afsnit om Thule-radaren. Det danske udenrigsministerium har fornylig oprettet en sikkerhedspolitisk hjemmeside med information om missilforsvaret, og udsendte i marts 2000 et tema-hæfte om Grønland og sikkerhedspolitikken. På Folketingets hjemmeside finder du information om den danske holdning til Star Wars fra debatter, forespørgsler og svar fra ministre (brug søgefunktionen). Desuden kan du følge debatten om Star Wars og opgradering af Thule-radaren i dagspressen. Således har eksempevis Aktuelt (frem til april 2001) og Information samlet deres artikler om emnet. Endelig opdaterer Yahoo internationale nyheder om Star Wars.

STAR WARS OG THULE STOP STAR WARS BRIEFING, Greenpeace Norden, April 2001 Danmark har et usædvanligt stort ansvar i sagen om det amerikanske missilforsvar. Uanset om der bliver tale om et nationalt eller internationalt missilskjold, så er Thule-radaren udset til at spille en helt central rolle i Star Wars. I den første fase af projektet skal Thule-radaren opgraderes i lighed med USA's fire andre early warning radarer i Fylingdales (Yorkshire, UK), Clear (Alaska), Cope Cod (Massachussets) samt Beale (Californien). Senere - under fase to og tre - skal der også bygges en nyudviklet x-band radar i Thule, som er bedre til at spore fjendtlige missiler og skelne mellem rigtige atomsprænghoveder og attrapper. Informationen fra radaranlæg som Thule og fra nye SBIRS satellitter i kredsløb rundt om jorden skal så sørge for den uhyre præcise information, der skal til for at skyde fjendtlige missiler ned, mens de stadig befinder sig i atmosfæren. Kæden er aldrig stærkere end det svageste led, og uden Thule vil der være et stort hul i det netværk af radarer, som er nødvendige for at gøre missilskjoldet effektivt. Danmark, som jo administrerer Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan altså blokere for hele Star Wars projektet, og det samme kan Storbritannien på grund af radaren i Fylingdales. Spørgsmålet er om de tør. Jo flere penge amerikanerne når at poste i projektet, desto sværere bliver det at sige nej til Star Wars. I marts 2001 afholdt selvstyrekommissionen en konference i Nuuk om Grønlands sikkerhedspolitiske forhold, og her kom det tydeligt frem, at grønlænderne ikke længere vil finde sig i, at væsentlige beslutninger bliver taget hen over hovedet på dem. I Grønland har man smertelige erindringer om Thule-basens rolle under den kolde krig, og opgraderingen af Thule-radaren i forbindelse med Star Wars bliver muligvis det næste eksempel på, at Grønland inddrages i storpolitikken uden selv at ville det. · USA's ret til baser i Grønland stammer fra den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951, som blev indgået, mens Grønland stadig havde kolonistatus. Aftalen løber indtil USA eller Danmark forlader Nato eller Nato opløses, og den danske regering har hidtil siddet grønlandske krav om en genforhandling af aftalen overhøring. · I 1953 tvangsforflyttede danske myndigheder 30 grønlandske fangerfamilier for at gøre plads til Thule-basen, og først i 1999 blev Thule-fangerne og deres efterkommere tildelt erstatning efter en dom i Østre Landsret. Hingitat 53, der repræsenterede Thule-fangerne i retssagen, har imidlertid appelleret sagen til højesteret, som forventes at afsige dom i sagen i 2002. Thule-fangerne mener, at området tilhører dem, og at hverken USA eller Danmark har ret til at disponere over den fremtidige anvendelse af Thule-området, før højesteret har talt. · I 1968 styrtede et amerikansk B-52 fly ned nær Thule med fire brintbomber ombord. Efter en eksplosion spredtes plutonium over isen, og de grønlændere, danskere og amerikanere, der deltog i oprydningsarbejdet, blev udsat for radioaktiv stråling. Omkring et halvt kilo plutonium blev aldrig fundet og opsamlet. · Vi har i løbet af 1990'erne også fået vished for, at USA i modstrid med officiel dansk politik havde udstationeret atomvåben i Thule fra 1958 til 1965. Hverken Folketinget eller grønlænderne blev informeret. Hvis Star Wars gennemføres, så vil Thule blive et logisk bombemål. Stationære radaranlæg i Star Wars systemet vil nemlig være de mest oplagte at sætte ud af spillet, hvis en fremtidig fjende ønsker at gennembryde et amerikansk missilskjold. Selvom den danske regering har lovet at tage grønlænderne med på råd i sagen, så kan man frygte, at de grønlandske bekymringer vil veje mindre end hensynet til mægtige USA. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt udtalte i januar 2001 til Ritzau, at han ikke tror, at man kan "finde et eneste menneske i Grønland, som på nogen måde er positivt stemt over for NMD." Det grønlandske landsting planlægger nu en Star Wars høring i september 2001, men spørgsmålet er, om ikke løbet er kørt inden da. Den danske regerings holdning har hidtil været afventende, idet man afventer en officiel henvendelse fra USA om at opgradere Thule-radaren. Udenrigsminister Mogens Lykketoft har dog insisteret på, at ABM-aftalen overholdes eller genforhandles med Rusland, og at der må ske en vis konsultation med Kina i spørgsmålet. Den 25. april afholder Udenrigspolitisk nævn en Star Wars høring efterfulgt af en forespørgselsdebat i Folketinget den 3. maj, og i løbet af sommeren skal nævnet til både Washington og Moskva for at diskutere Star Wars planerne. Meget tyder på, at den danske regering kort herefter vil blive tvunget til at tage stilling for eller imod opgradering af Thule. Greenpeace vil derfor i løbet af foråret og sommeren optrappe kampagnen mod Star Wars i Danmark og Grønland.