| Greenpeace
vil få brug for DIN hjælp for at stoppe Star Wars ACT, JOIN |
GREENPEACE
OG STAR WARS STOP STAR WARS BRIEFING, Greenpeace Norden, April 2001 Om eftermiddagen den 15. september 1971 sejlede en gruppe mennesker ud i en gammel fiskekutter for at forhindre USA i at sprænge en brintbombe i havet ud for Alaska. Det blev starten på Greenpeace, og kampen mod atomvåben og oprustning har siden været en vigtig del af Greenpeace, som arbejder for en fredelig verden i økologisk balance. I 1982 blev Greenpeace-skibet Sirius slæbt ud af havnen i Leningrad, efter at besætningen havde uddelt brochurer og opsendt flere tusinde balloner for at opfordre Sovjetunionen til at stoppe deres atomprøvesprængninger. Greenpeace har også demonstreret mod kinesiske atomprøvesprængninger på den Himmelske Freds plads i Beijing, og fløjet i ballon over Taj Mahal i protest mod indiske prøvesprængninger. I 1995 lukkede Greenpeace i to uger for produktionen af atomvåben på Aldermaston-fabrikken i Storbritannien. Men det er nok aktionerne mod de franske atomprøvesprængninger ved Mururoa-atollen i Stillehavet, som de fleste husker. Efter ikkevoldelige Greenpeace-aktioner i 1972-74, 1985, 1992 og igen i 1995-96, indstillede Frankrig endelig sine atomprøvesprængninger i 1996. Det skete dog først efter flere episoder, hvor fransk militær havde taget særdeles håndfaste midler i brug for at stoppe Greenpeace. I 1985 fik det fatale følger for en portugisisk Greenpeace-fotograf, da franske agenter med en bombe sænkede Rainbow Warrior i Auckland havn i New Zealand. Nu sætter Greenpeace kampen ind for at stoppe Star Wars, og frivillige danske aktivister vil være med i forreste linie. Greenpeaces flagskib, Rainbow Warrior II, befinder sig nu ved Marshall-øerne i Stillehavet med to danske aktivister ombord. Den amerikanske base på Meck Island i Kwajalein-atollen ved Marshall-øerne udgør nemlig hjertet i det amerikanske Star Wars test-program. Det er herfra, at USA mellem april og juli 2001 vil prøveaffyre et intercept-missil udstyret med et såkaldt "exoatmospheric kill vehicle", der skal ramme og ødelægge et simuleret fjendtligt missil afsendt fra Vandenburg-basen i Californien. |